Madrasguide

Sådan vælger du den rette madras

Få optimal komfort og støtte natten igennem med den helt rigtige madras.

Hvis du vil være frisk og energisk i løbet af dagen, er det vigtigt at din krop får ideelle betingelser for at restituere under søvnen. Hvordan? Det er helt afgørende, at du sover på en madras med god komfort og støtte. Madrassen udgør nemlig fundamentet for den gode søvn. Overordnet set findes der fire typer af madrasser; boxmadrasser, springmadrasser, skummadrasser og topmadrasser, som hver især produceres i flere forskellige materialer, hårdheder og kvaliteter. I vores sortiment kan du finde et bredt udvalg af madrasser - lige fra standard madrasser i god kvalitet til luksusmadrasser med suveræn komfort. Men hvad bør du vælge? Vi guider dig igennem madras-junglen og klæder dig godt på, så du får de bedst mulige forudsætninger for at vælge den rette madras. I madrasguiden kan du blandt andet få overblik over madras størrelser, fjeder- og skumtyper - samt læse hvordan du nemt kan forlænge holdbarheden af din madras ved at følge tre simple madrasråd. 

MADRASTYPER
SPRINGMADRAS ELLER BOXMADRAS?
HÅRDHEDSGRAD
KOMFORTZONER

FJEDERTYPER
SKUMTYPER
HVOR STOR SKAL MADRASSEN VÆRE?
VEDLIGEHOLDELSE
HOLDBARHED

SPRING ELLER BOXMADRAS?

Inden du investerer i en ny madras, er det vigtigt at overveje nøje, hvilken type madras, der dækker dit behov bedst. Fordelen ved at vælge en boksmadras er, at den takket være trærammen kan benyttes som en almindelig seng, blot ved at påføre ben eller meder. Springmadrasser kan ikke på samme måde anvendes separat. I modsætning til boksmadrasser er de derimod tilpasset alle sengerammer, hvorfor det er en mere fleksibel løsning. Uanset om du vælger en box eller springmadras anbefaler vi, at du lægger en topmadras ovenpå for at beskytte madrassen mod slitage og dermed forlænge dens holdbarhed. 

Kontinentalseng - optimal komfort

Det behøver ikke at være enten eller. Hvis du vælger en continentalseng, kan du nyde den suveræne komfort fra alle tre madrastyper; box, spring og topmadras sammensat i én seng. Du finder hele vores sortiment af kontinentalsenge her. Hvis du ønsker at forkæle din krop med sublim komfort, og ikke vil gå på kompromis med hverken kvalitet eller design, så anbefaler vi luksus kontinentalsengene fra Aurora - find dem her. 

KOMFORTZONER – HVOR FLEKSIBEL ER MADRASSEN?

Moderne kvalitetsmadrasser er inddelt i komfortzoner. Antallet af komfortzoner afgør, hvor fleksibelt madrassen arbejder. Jo flere zoner, des bedre støtte og komfort. Fordelen ved at vælge en madras med mange komfortzoner, er at kroppen får bedre støtte, der er tilpasset de enkelte kropsdele. Zonerne omkring skulder og hofte er f.eks. blødere end ved lænden, da kroppen har behov for forskellig hårdhed.
Det er kun madrasser med pocketfjedre, der er inddelt i komfortzoner, da fjedrene skal kunne arbejde uafhængigt af hinanden. I vores sortiment finder du madrasser med op til 7 trykaflastende komfortzoner.

FJEDERTYPER I SPRING OG BOXMADRASSER

Bonell-fjeder: En timeglasformet fjeder, der er fremstillet af et langt stykke metal, som er forbundet med spiraltråd i begge ender. I modsætning til pocket fjedre bevæger Bonell fjedre sig ikke uafhængigt af hinanden. Bonell fjedre anvendes i de fleste standard madrasser, og er den billigste fjedertype.

Pocket fjedre: Fjedre som er syet ind i små stofposer. Hver enkelt fjeder arbejder selvstændigt og punktelastisk, hvilket giver optimal støtte og komfort, da madrassen former sig præcist efter kroppen. Madrasser med pocket fjedre er lydløse i modsætning til madrasser med bonell fjedre, da der ikke er metallisk kontakt mellem fjedrene. Vælger du en madras med pocketfjedre, er densiteten(massefylden) af fjedrene ca. 250 pr. m2.

Multipocket fjedre: En madras med multipocket fjedre har flere fjedre pr. m2 end en madras med pocket fjedre. Det betyder at densiteten (massefylden) er væsentligt højere - ca 500 fjedre pr. m2. Jo højere densitet des flere støttepunkter og dermed bedre fleksibilitet og komfort. 

BOXMADRAS

En boxmadras er en madras opbygget med en fast ramme, oftest af træ. Takket være rammen er det muligt at montere enten ben eller meder direkte under sengen og gavl for enden. Dermed fungerer en boxmadras som en ganske almindelig seng. I vores sortiment finder du boxmadrasser i forskellige prisklasser i str. 90, 140 og 180 (bemærk boxmadras 180x200 cm er sammensat af 2 madrasser i str. 90x200 cm). Vores boxmadrasser sælges både separat og kombineret med topmadras og springmadras. Du kan se hele udvalget her

Dobbeltfjedring
Alle boxmadrasser i vores sortiment er dobbeltfjedrede. En dobbeltfjedret madras er konstrueret med to adskilte lag af fjedre ovenpå hinanden. Denne opbygning forbedrer madrassens komfort og fleksibilitet.

SPRINGMADRAS

Springmadrassen er en klassisk madras, som kan fås med forskellige typer af fjedre - bonell, pocket og multipocket. I modsætning til boxmadrasser er springmadrasser ikke opbygget med en fast ramme, hvorfor de er tilpasset sengerammer med lamelbund. I vores store madrassortiment finder du både billige standard springmadrasser og luksus springmadrasser (Aurora) med sublim komfort i str. 90x200 cm140x200 cm160x200cmog 180x200 cm.  

TOPMADRAS

Topmadrasser anvendes ovenpå spring og boxmadrasser. Der er flere fordele ved at gøre brug af en topmadras; Med en topmadras bliver komforten endnu bedre, samtidig med at sliddet på madrassen nedenunder mindskes, hvilket betyder at din spring/boxmadras holder længere. Derudover kan en topmadras kompensere, hvis din madras er for hård. 

Valg af topmadras er meget individuelt, og det afhænger i høj grad af din vægt og dine personlige præferencer. Nogle personer foretrækker en blød madras, mens andre foretrækker en fast madras. Topmadrasser laves overordnet set i tre materialer, Memory Foam, polyether/koldskum og Latex, som fås i forskellige kvaliteter og priser. Her kan du læse mere om skumtyperne. 

Du kan se hele vores udvalg af topmadrassser her

SKUMTYPER

Polyetherskum: En blød og behagelig type af skum med en høj bærevne og et prisvenligt alternativ til de dyrere madrasser med latex og celsius skum. 

Celsius skum 
(også kaldet memory foam): er det blødeste af de tre materialer. Et viskoelastisk materiale med unikke trykaflastende egenskaber. Karakteristisk for dette materiale er, at det former sig efter kroppens varme. Dermed får din krop en ergonomisk korrekt og ensartet støtte mens du sover, da kroppens behov for at skifte liggestilling mindskes. Det er især en fordel for personer med dårlig ryg, da støtten kan være med til afhjælpe smerter i ryg og lænd. 

Latex: Et naturligt udvundet materiale, som I modsætning til celsius skum er elastisk og fleksibelt, hvilket betyder at madrassen føles mere fast. Den helt store fordel ved latex er, at luftventilationen ikke mindskes uanset hvor meget tryk madrassen udsættes for. Har du en tendens til at svede meget, når du sover, så er latex det ideelle valg, da det afleder overskydende varme væk fra kroppen. Se vores udvalg af latexmadrasser her.

HVOR STOR SKAL MADRASSEN VÆRE?

Størrelsen er en afgørende faktor for, at du kan opnå den optimale søvn, så du kan vågne frisk og veludhvilet. Din madras bør være mindst 10 centimeter længere end din højde. Er du f.eks. 180 cm skal din madras være mindst 190 cm lang. Bredden skal helst være minimum 90 cm for en enkeltmandsseng og 140 cm for en dobbeltseng, hvilket også er bredden på langt de fleste standard  box- og springmadrasser. I vores sortiment finder du madrasser, der passer til enkeltmands, halvandenmands og dobbeltsenge.

Enkeltmandseng (90x200cm, 1 pers)

Denne madras benyttes ofte på børne- og teenageværelset eller til dobbeltsengen, hvor to madrasser sættes sammen. Har du begrænset plads i soveværelset er det desuden en god voksen seng til 1 person.
Vi fører følgende madrastyper i 90x200 cm: boxmadrasspringmadras og topmadras.

Halvandenmandsseng (140x200cm, 1/2 pers)

Også kaldet trekvartseng. Et godt valg, hvis du nyder at have god plads i sengen. Kan også med fordel benyttes som dobbeltseng.
Vi fører følgende madrastyper i denne str: boxmadrasspringmadras og topmadras.

Dobbeltseng (160x200cm, 2 pers)

Deler du seng med din partner og vil I gerne vil have god plads til at flade helt ud, kan I med fordel vælge en madras, der måler 160 cm i bredden. 
Vi fører følgende madrastyper i denne str.: springmadras

Dobbeltseng (180x200 cm, 2 pers)

Den ideelle størrelse, hvis du og din partner ønsker ekstra god plads at boltre jer på. Bemærk, at boksmadrasser ikke laves i størrelse 180x200 cm, men derimod er sammensat af to madrasser i str. 90x200 cm.
Vi fører følgende madrastyper i denne str. boxmadrasspringmadrastopmadras.

VEDLIGEHOLDELSE – SÅDAN FORLÆNGER DU MADRASSENS HOLDBARHED

Banner_seo5

Når du investerer i en ny madras, vil du naturligvis gerne have glæde af den så længe som muligt. Du kan forlænge holdbarheden af din madras i op til 3 år, hvis du husker at behandle den korrekt. Hvordan? 
Følg disse 3 simple råd, så er du rigtig godt på vej.

1) Vend madrassen jævnligt 

Vægten fra din krop medfører at madrassen buer ned det sted, hvor kroppen er tungest. Over tid vil madrassen gradvist bliver mere og mere ”udhulet”, hvis du konstant belaster den samme side. Det kan du dog  forhindre ved at vende madrassen med jævne mellemrum – ca. 1 gang i kvartalet. Ydermere bør du ofte bytte om på madrassens hoved- og fodende. Har du en boxmadras, må du nøjes med at bytte om på  madrassens hoved- og fodende. 

2) Brug topmadras

Når du sover, afgiver du kropsvarme og dermed sved – faktisk mellem 2-5 dl. sved hver nat! Sved indeholder syre, og syre nedbryder skum og latex, hvilket betyder at madrassens polstring gradvist slides op. Hvis du forsyner din seng med en topmadras, kan du beskytte din seng for direkte slitage og dermed forlænge holdbarheden. Husk at vaske topmadrassen jævnligt.

3) Støvsug madrassen 

Det er en rigtig god idé at støvsuge sin madras med jævne mellemrum. Gør det f.eks. hver gang du skifter sengebetræk, så du får fjernet snavs og husstøvmider. Hvis materialet har fået større pletter, kan du med  fordel give det en gang rensemiddel. Det er dog vigtigt, at du sørger for at væsken ikke siver ned i polstret, da det kan beskadige madrassen. Du kan sikre dig at det ikke sker ved at sætte madrassen på højkant,  når den skal tørre. 


HOLDBARHED – DERFOR BØR DU UDSKIFTE MADRASSEN HVERT 10. ÅR

Alt afhængig af kvalitet og materialer anbefaler vi, at spring og boxmadrasser udskiftes senest hvert tiende år.
Trærammer på boxmadrasser er næsten ikke til at slide op, men polstringer og liggeflader bliver gradvist slidt, hvilket medfører at komforten forringes.

Husstøvmider

Hvis du lider af allergi, er det i endnu højere grad vigtigt at udskifte madrassen senest efter 10 års brug. Husstøvmider har ideelle betingelser for at formere sig i en seng, da de trives hvor der er varmt og fugtigt.