leveringsinformation Biva

Levering af møbler
Ved leveringer kan det hænde, at der bliver konstateret skader på emballage eller ejendom, eller at adgangsveje ikke er tilstrækkelige på modtageradressen. Vi har derfor lavet denne guideline, som gør leveringen samt evt. reklamation lettere for jer og os.

Kontrol af møbler
Du bør kontrollerer, at emballage er i god stand ved modtagelsen af varen på din adresse. Hvis emballagen er skadet, anbefaler vi at du sammen med chaufføren undersøger varen og efterfølgende dokumenterer en eventuel skade ved at tage et billede af varen, samt udfylde en kundeskadeanmeldelse som sendes til Biva Møbler ApS. Du er naturligvis velkommen til at åbne emballage og foretage kontrol af varen, inden du kvitterer for modtagelsen.

Leveringstidspunkt
Du bliver senest aftenen før levering orienteret via SMS fra fragtfrimaet, hvor du tillige oplyses et 4-timersinterval for levering næste dag. Chaufføren ringer eller sender en sms senest 30 min. før ankomst på den aftalte leveringsdag i det aftalte tidsrum.

Levering i første rum med indbæring 2 mand
Levering foregår ved at 2 mand bærer møblet ind til første tilgængelige rum i din bolig. Det er dit ansvar, at møblet kan komme ind i hjemmet, samt at adgangsvejen er ryddet og tilgængelig.

Hvis du har sarte gulve/tæpper vil det være en god ide, at afdække dem, da chaufførens fodtøj kan være snavset, (Chaufføren må ikke stille fodtøjet jvf. Arbejdstilsynets arbejdsmiljøbeskyttelses regler). Sker der skader i hjemmet bør chaufføren informeres, inden han forlader boligen, så der kan tages billeder heraf.

Adgangsforhold ved leveringer af møbler
Da vi ikke kender adgangsforholdene ved leveringen, er det dit ansvar at møblerne kan komme ind. I tilfælde af utilstrækkelige adgangsforhold, forbeholder vi os retten til at sætte møblerne uden for døren, eller opkræve ekstra betaling for returkørsel samt for ny levering. Såfremt chaufføren vurderer at adgangsvejen ikke er tilstrækkelig fri, men du som kunde accepterer at chaufføren forsøger at bære møblerne ind, sker dette for kundens eget ansvar og hverken Biva eller chaufføren kan holdes ansvarlig for evt. skader på hjem og indbo. Tilsvarende gælder, at såfremt det er nødvendigt at udpakke møblet for at få det forsvarlig ind, så hæfter du som kunde for eventuel værdiforringelse pga manglende emballage, ved en eventuel senere fortrydelse af købet

Forgæves levering
Ved forgæves levering skal fragten betales på ny. Dog minimum 149,-

Pakkepost 
Småmøbler og boligtilbehør vil blive leveret som pakkepost til din dør, dette sker få dage efter din ordre kommer på lager. Du vil modtage en mail med et trackinglink, hvor du kan følge din leverance. Er du ikke hjemme ved levering, vil pakken blive afleveret til din nærmeste pakkeshop.

Forsendelse til udlandet (inkl. Grønland og Færøerne) og ikke brofaste øer (Bornholm undtaget)
Ved ønske om levering uden for BIVAs normale leveringsområder, kan dette ske efter aftale med kundeservice, der via samarbejde med eksterne transportvirksomheder kan sørge for indhentning af leveringspris. Læs mere

Vi kan hjælpe jer med at finde et passende transportfirma, kontakt os for yderligere information

BIVA kan desværre ikke levere møbler til ikke-brofaste øer, dog kan levering til nærmeste færgehavn arrangeres.