Velkommen til BIVA - Danmarks billigste møbelhus!

Spiseborde

Forny dit hjem med et flot og funktionelt spisebord. Hos BIVA finder du et bredt og varieret udvalg af spiseborde i forskellige størrelser, materialer og designs. Spisebordet er familiens samlingssted, så det skal både være pænt, praktisk og funktionelt. Uanset om du ønsker et stort og rummeligt spisebord i massivt egetræ, et lille rundt spisebord med kromben eller et moderne hi-tech spisebord med bordplade i glas, så kan du finde det her - til en god pris.

8 vare(r)

pr. side

8 vare(r)

pr. side

Sådan vælger du det rigtige spisebord

Du spiser ved det morgen, middag og aften – i hvert fald i weekenderne. Måske arbejder du også ved det eller sidder og kigger på computeren, drikker kaffe eller tegner med børnene. Spisebordet har en central rolle i de fleste hjem, og det er ikke uden grund. Du tilbringer rigtig meget tid ved spisebordet, og det er derfor vigtigt at finde det bord, der er helt rigtigt for dig og din familie.

Skal du købe nyt spisebord, bør du blandt andet overveje følgende: Hvor skal bordet stå? Hvor mange mennesker skal bordet kunne rumme? Er der behov for tillægsplader, så der er plads til gæster? Har du ønsker til materiale, farve og design? Hvilke spisebordsstole skal der stå omkring bordet?

Du bør først og fremmest overveje, hvor bordet skal placeres, da det kan begrænse bordets størrelse eller form. Skal det stå op ad en væg, kan det eksempelvis ikke være rundt. Dernæst bør du overveje, om du ønsker et spisebord til 2, 4, 6 eller 8 personer. Som udgangspunkt bør der være siddepladser til minimum alle medlemmer af husstanden, hvis pladsen tillader det. Får I ofte spisende gæster, kan tillægsplader eller borde med udtræk og ekstra stole være en god løsning.

Tillægsplader og udtræk - få plads til hele familien

Mange af vores spiseborde er konstrueret med hollandsk udtræk, klap og tillægsplader, hvilket sikrer, at du nemt og hurtigt kan udvide bordets størrelse, så der er plads til gæster. Det er en stor fordel, hvis du ofte har spisende gæster på besøg, men foretrækker et mindre bord i dagligdagen, der fylder knap så meget.

Skal bordet kunne rumme 2, 4, 6 eller 8 personer – eller endnu flere? Du kan også få langborde med udtræk og tillægsplader, der kan rumme helt op til 16 personer. Det ideelle valg, hvis der skal være plads til de helt store middagsselskaber, familiefester og påske- eller julefrokoster.

Et stilfuldt samlingspunkt til hverdag og fest

Spisebordet indtager én af de vigtigste positioner i indretningen, da det er et samlingspunkt, der benyttes dagligt i mange forskellige sammenhænge. Det er ved spisebordet, du nyder en god middag med familien, men det er også her, familien hygger med et brætspil, og her I samles ved festlige lejligheder. Derfor er det vigtigt at overveje nøje, hvor stort bordet skal være, samt hvilket design der tilfører hjemmet det mest indbydende miljø.

Skal spisebordet være enkelt og stilrent i dæmpede, neutrale farver, eller foretrækker du et ekstraordinært og moderne design, der skiller sig ud og vækker opsigt i spisestuen? Et bord med skrå ben i ubehandlet egetræ og afrundet hvid bordplade er et populært valg i mange boliger, da det passer perfekt ind i den minimalistiske og skandinaviske indretningsstil. Elsker du det uspolerede, naturlige look, så bør du overveje et rustikt plankebord med unikke årestrukturer, der kun bliver smukkere med årene. Skarpe og kantede former eller afrundede og bløde. Hvad er du til? Gå på opdagelse og find det perfekte samlingspunkt til hverdag og fest.

Det ideelle bord til børnefamilien

Med et spisebord fra BIVA får du et funktionelt kvalitetsmøbel udført i slidstærke og robuste materialer, der kan holde til hverdagens slid. Hvis du har børn, er det en rigtig god idé at vælge et bord, der er let at rengøre. Borde med spisebordsplade i melamin og laminat kan nemt gøres rene med en fugtig klud, hvorfor de er særligt velegnede til småbørnsfamilier. Hos BIVA finder du et stort udvalg af smarte borde udført i materialer, der er resistente overfor spildt mad og væske – og som kan klare en tuschstreg.

Billige spiseborde af høj kvalitet

Hos BIVA går vi ikke på kompromis med kvalitet, men vi går til gengæld gerne ned i pris. Vi bestræber os på at tilbyde de billigste spiseborde på markedet – af en høj kvalitet, der kan klare at være familiens samlingspunkt mange år ud i fremtiden.

Skal du købe ny spisestue, kan det hurtigt løbe op. Vi tilbyder derfor, at du kan købe vores møbler på rentefri afbetaling. Få glæde af dine nye spisestuemøbler med det samme, og afbetal dem med et lavt og overkommeligt månedligt beløb.