Velkommen til BIVA - Danmarks billigste møbelhus!

Hylder

Forny dit hjem med funktionelle og farverige hylder og kasser til lavpris. Med en opbevaringsløsning fra BIVA kan du nemt opbevare og organisere dine ting og dermed undgå rod i din bolig. Brug hylderne på væggen til billeder, nips og lysestager, eller brug dem med kasser til opbevaring af lys, elektronik og legetøj. Hylderne giver mulighed for at fremvise danske designklassikere og personlige fotos og at gemme rod af vejen på en pæn og stilfuld måde. Se vores store udvalg af prisvenlige kvalitetshylder herunder.

41 vare(r)

pr. side

41 vare(r)

pr. side

Sådan finder du den rigtige hylde

De fleste mennesker bruger hylder i deres hjem, og de kan bruges i alle boligens rum. Til opbevaring af krydderier i køkkenet, til fremvisning af nips i stuen, til bøger på kontoret, til at gemme ungernes legetøj væk på børneværelset, til toiletsager på badeværelset eller til praktisk opbevaring i bryggers og entré.

Når du skal finde den helt rigtige hylde til netop dit behov, bør du overveje følgende:

        - Hvad skal den bruges til?
        - I hvilket rum skal den hænge?
        - Har du ønsker til farve, design og størrelse?
        - Har du behov for opbevaringskasser til at sætte på hylden?

Overvej en reol eller et vitrineskab

I mange tilfælde er et vitrineskab eller en reol et bedre valg end en hylde. Herunder har vi skrevet en kort guide til fordelene ved de tre forskellige typer af opbevaringsløsninger:

Fordelen ved et vitrineskab er, at du får masser af opbevaringsplads, og at du har mulighed for at lukke indholdet inde bag låger, hvilket værner mod snavs og støv. Vores vitrineskabe fås med glaslåger, så du stadig kan fremvise det pæne porcelæn eller det personlige fotografi.

Fordelen ved en reol er, at du får megen let tilgængelig opbevaringsplads, og at du typisk har mulighed for at isætte opbevaringskasser eller skuffer i reolen. Reolerne er mindre end vitrineskabene – og derfor også billigere – og fås desuden i et væld af designs.

Den største fordel ved hylder frem for vitrineskabe og reoler er, at du har mulighed for at fordele opbevaringspladsen forskellige steder i forskellige rum og på forskellige vægge. Hylderne er også oplagte, hvis du ikke har et særlig stort behov for opbevaring, eller hvis du gerne indretningsmæssigt vil placere hylderne på en speciel måde.

Kasser som alternativ til store bogreoler

En bogreol forbindes ofte med en stor og massiv klods, der typisk dækker en hel eller halv væg og er proppet med bøger i alle størrelser og genrer. Sandheden er dog, at de fleste af os slet ikke læser så mange bøger og derfor ikke har en jordisk chance for at fylde en hel reol kun med bøger.

Hæng i stedet en kvadratisk kasseformet hylde på væggen, og placér bøgerne heri. Det giver en meget lettere og mere simpel opbevaring, der ikke tilfører rummet den samme tyngde som en gammeldags bogreol. Det smarte er, at du kan starte med en enkelt kasse, hvor der måske er plads til 5-10 bøger, og derefter løbende hænge flere kasser op, hvis du får flere bøger. Kasserne behøver ikke at være samme størrelse, farve og udformning. De kan i sig selv blive en rigtig fin vægdekoration og kan hænges helt op ad hinanden eller med mellemrum.

Billige hylder til hele boligen

Hos BIVA bestræber vi os på at tilbyde kvalitetsmøbler i lækre designs, hvor alle kan være med prismæssigt. Derfor finder du et bredt udvalg af prisbillige hylder og kasser her på siden. Derudover prismatcher vi, hvis du finder én af vores hylder – eller øvrige møbler – til en lavere pris hos en anden forhandler. På den måde tør vi godt at love, at du altid kan få markedets billigste pris på kvalitetsmøbler her hos BIVA.

Har du behov for en større mængde møbler og tilbehør til hjemmet, kan vi tilbyde dig en afbetalingsordning gennem vores samarbejdspartner. Ordningen er rente- og gebyrfri, så samlet set betaler du ikke mere. Vi giver dig med andre ord mulighed for at afbetale et mindre beløb hver måned, men nyde godt af dine møbler med det samme.